Oliver Jacob Theil Olsen, kendt som Olvard (f. 1990), ser indre kaos som en personlig erkendelse og siger: "Kunst er kaos, og kaos er mig." Han skaber malerier inspireret af forfald, forandring og kaos, der fanger øjet og sindet med en dyb, melankolsk undertone. Hans værker bruger blandede teknikker til at forme uformelige følelser og invitere beskueren ind i det skjulte, uudforskede og ukendte.
Olvards kunst er mere end en æstetisk oplevelse; det er en rejse ind i sjælens dybeste afkroge. Kunstnerens malerier, med kalligrafi, monstre og neonfarver, er legende og farverige, men altid med en dyb, melankolsk undertone. Inspirationen kommer fra street art, moderne kunst og graffiti, og han eksperimenterer med materialer som akryl, spraymaling og hverdagsgenstande som koste, soja og kaffe.
Olvard har altid en skitsebog i nærheden for at fange sine tanker i øjeblikket. Han bruger sine skitser som inspiration til større værker, der konstant er i proces. “Jeg tegner mine frustrationer ud,” forklarer kunstneren. Kunst har altid været en kilde til trøst og forståelse for ham, når medicinen ikke er tilstrækkelig.
Han skaber sine værker både derhjemme i Holbæk og i sit bofællesskab på Vesterbro. Han bruger en del af fællesrummet til sin kreative udfoldelse, malende midt mellem billardborde, sofagrupper og hyggekroge. Værkerne står i bunker, hænger på væggene og ligger spredt ud på gulvet. Hans skrivebord er fyldt med gamle skitser, pensler og spraydåser. Selvom dette syn kan virke kaotisk for beskueren, giver det mening for Olvard.
“Kunst er en måde at føle at hovedet sidder fast på kroppen, og at male kan nå ind der hvor medicinen ikke kan.”
Værkerne er præget af en kontrast mellem mørke følelser og subtil humor, ofte ledsaget af skjulte budskaber og undertoner. Kunstneren er for nylig begyndt at eksperimentere med neonfarver, da han mener, at de lyse farver åbner op for bedre at skabe forbindelse med andre.
Denne udstilling markerer en ny bølge, idet han udfordrer sit sædvanlige udtryk med sine nye værker. +28 er Copenhagen Outsider Art Gallerys otteogtyvende udstilling på Gl. Kongevej og kunstnerens debut her, fejres med en soloudstilling.
]]>
-
Copenhagen Outsider Art Gallery is pleased to announce exhibition +25. It’s a group show starting September 30th, 2023. We can't wait to take viewers into the worlds and the minds of 5 wonderfully talented artists - Naomi Gaspar, Jannik Jensen, Isabella Pontoppidan Wise, Bruno Eysturstein, og Bolette Liljeroth Lund.
Aradne is a British textile artist. She was born in South Africa and lived on a farm on the outskirts of Johannesburg with her three brothers till she was 8 years old. She now lives in East Sussex on the south coast of England. Aradne worked as a fashion designer after college but did not enjoy the cut throat industry or the long commute to London and gave it up for an office job closer to home. As her regular job paid the bills, Aradne explored different ways of working with textile and art. The name Aradne is a chosen name and a name she loves to associate with her art. She enjoys the privacy and anonymity that the name provides her.
Over time she developed a unique style of using freehand machine embroidery to create images. As she perfected her style, her process grew increasingly intuitive. She often draws inspiration from mythology, art books and natural history to complete her story. Although she can't really say where the images come from, she does feel that her childhood memories from Africa have influenced her textile work. Her early years growing up in a remote area meant that she was always in the company of animals and African workers. This influence is very apparent in her textile drawings that consist of figures, birds, insects, and flowers. Each web-like structure is created on fine muslin, nylon, or dissolvable fabric which she eventually discards to unfold an intricate network of threads that weave a beautiful story.
In 2020 Aradne started to make a drawing of the artwork before transferring the Images to fabric. It saves her making mistakes, which are harder to correct once it’s stitched into the fabric and which also leaves more time to experiment with size and colour combinations. Each figure is made up of more than one thread and can be up to 3 different shades and layers of colour with an outline in a contrasting thread.
Aradne put a lot of time into getting the colours right and does not feel happy until they seem right. She feels that it is so Important. She also likes to change pieces adding to them or removing pieces or sometimes over dyeing if she feels the colour needs correcting to a better shade. The way she views her work changes over time, and it’s important to her that they are perfect each time.
Her works evoke the magic and the enchantment of the fairytales and fantasy worlds. Her webbed figures and animals although, almost as if tied with thousands of threads, also showcase a sense of fluidity, freedom, and free thinking along with a certain darkness. The figures tell a story, and they magically appear to come alive and emergefrom the fabric the more you look at them. Her works are best enjoyed in person as you can see the embosses, the texture, the complexity of thread work.
]]>
Vi markerer efterårets begyndelse, med en soloudstilling af Henriette Ludvig. Udstillingen er +20, og den kan måske årstids associeres, når man ser Henriettes transformering af dyrs kranier og skeletter, men er også noget andet og meget mere. For den der møder værkerne, er det overvejende den sanselige oplevelse Henriette Ludvig ønsker at fremkalde. Den intuitive oplevelse, der kommer før, den bearbejdes af fornuften. Det bliver et slags eget sprog eller parallelsprog til vores eget sprog.
Henriette Ludvig går ofte med en idé i lang tid, før den bliver oversat til en egentlig form. Det kan være en idé om en petriskål af bakterieformationer, som også ligner blomster og insekter, men samtidig ligner cellestrukturer. Organismerne i petriskålen har forskellige egenskaber, og varierer i form indenfor hver sin struktur og art. Nogle lyser i mørke, nogle er bløde og andre hårde, - der er en plads til dem i skålen lige nu, men over tid, vil de vokse sig ud over kanten, og nogle af dem måske uddø eller flytte sig et andet sted hen for at overleve.
Den næste fase for Henriette Ludvig er udførelsen af denne idé eller tanke, at undersøge, hvordan den kan vises bedst muligt, og dér er ler et godt medie, og sammen med fingrenes bestemte bevægelser bliver det til en form, som aldrig er helt ens, men som har samme form som de andre organismer, den er i vækstfamilie med.
Dyrekraniet har i sin struktur nogle særegne mønstre i overfladen, som fremhæves når de bliver mødt af de små beskyttende pigge og af farverne under dem. Farverne og piggene bliver en slags hud eller en identitet for kraniet. Kraniet får på den måde et nyt liv, og bliver måske associeret og tolket af beskueren på en ny måde.
Henriette Ludvig finder inspiration i at studere mikro og makro skalaer; af de mønstre og sammenhænge der er, når du zoomer helt ind på noget, og når du igen zoomer helt ud. Under barken på et træ f.eks., eller under en sten, eller hvis du forsigtigt trækker en svamp op af jorden, findes der en hel underverden at dykke ned i, hvor de levende organismer kæmper på liv og død. De lever i et andet tempo end os mennesker, og forholder sig mest til det, de er omgivet af, og umiddelbart kæmper med pladsen om, ligesom vi mennesker mest forholder os til vores egen ”tempoverden” og det, der er tættest på os som individer.
De andre skalaverdener bliver kun synlige for os mennesker, når vi f.eks. kigger i et mikroskop og forsøger at opfange den krig der udspiller sig, den opbygning der også sker, og det samspil der er, de levende organismer imellem. Ligesom vi mennesker signalerer til hinanden, både med det vi pakker os ind i af tøj og måden vi forbruger på, med det vi siger og det vi ikke siger, lever andre organismer med deres egne signaler og måder at kommunikere- og lave strategier for overlevelse på.
I Henriette Ludvigs univers kan vi bl.a. se de mikroskopiske organismer forstørrede, og de store organismer formindsket. En bakterieformation i overstørrelse, hvor man kan røre ved den, gør den til noget vi er nødt til at forholde os til i vores skala, som hvis det var et andet dyr eller menneske der stod foran os.
Når organismers skala bliver synlig for os, og vi kan se dem og røre ved dem – bliver de mere præsente. Vores måde at forstå og sanse vores egen verden og skala på, forstyrres et øjeblik.
Og apropos forstyrre, så vil vi gerne give jer muligheden, for at opleve en del af de værker vi præsenterede på årets outsider art fair i Paris. Der vakte vi behørig opsigt, med en fantastisk blanding af hvad den danske outsider scene kan byde på i øjeblikket. Derfor viser vi i kontoret, et lille udsnit af dette.
Udstillingen åbner d. 15. oktober kl. 11 til 15, hvor Henriette Ludvig vil være til stede. Her vil I have mulighed for at høre hende fortælle om tankerne bag, og metoderne hun anvender i tilblivelsen af sin kunst.
----------------------
Solo exhibition by Henriette Ludvig. The exhibition is +20, and it can perhaps be associated with the season when you see Henriette's transformation of animal skulls and skeletons but is also something else and much more. For those who encounter the works, it is predominantly the sensual experience Henriette Ludvig wants to evoke. The intuitive experience that comes before it is processed by reason. It becomes a kind of own language or parallel language to our own language.
Henriette Ludvig often goes with an idea for a long time before it is translated into an actual form. It can be an idea of a petri dish of bacterial formations, which also look like flowers and insects, but at the same time look like cell structures. The organisms in the petri dish have different properties and vary in shape within each structure and species. Some glow in the dark, some are soft and some hard, - there is a place for them in the bowl right now, but over time, they will grow beyond the edge, and some of them may die out or move to another place for to survive.
The next phase for Henriette Ludvig is the execution of this idea or thought, to investigate how it can be shown in the best possible way, and their clay is a good medium, and together with the specific movements of the fingers it becomes a shape that is never quite the same, but which has the same form as the other organisms with which it is related.
In its structure, the animal skull has some peculiar patterns on the surface, which are highlighted when they are met by the small protective spikes and by the colors below them. The colors and spikes become a kind of skin or an identity for the skull. In this way, the skull gets a new life, and may be associated and interpreted by the viewer in a new way.
Henriette Ludvig finds inspiration in studying micro and macro scales; of the patterns and contexts that exist when you zoom all in on something and when you zoom all the way out again. Under the bark of a tree, for example, or under a stone, or if you carefully pull a mushroom out of the ground, there is a whole underworld to dive into, where living organisms fight for life and death. They live at a different pace than us humans, and relate mostly to what they are surrounded by, and immediately struggle with space, just as we humans mostly relate to our own "pace world" and what is closest to us as individuals.
The other scale worlds only become visible to us humans when we looks through a microscope and tries to capture the war that is unfolding, the construction that also happens, and the interaction that exists between the living organisms. Just as we humans signal to each other, both with the clothes we wrap ourselves in and the way we consume, with what we say and what we don't say, other organisms live with their own signals and ways of communicating and creating strategies for survival on.
In Henriette Ludvig's universe, we can see the microscopic organisms enlarged and the large organisms reduced. An oversized bacterial formation, where you can touch it, makes it something we must deal with on our scale, as if it were another animal or human standing in front of us.
When the scale of organisms becomes visible to us, and we can see and touch them – they become more present. Our way of understanding and sensing our own world and scale is momentarily disrupted.
And speaking of disturbing, we would like to give you the opportunity to experience some of the works we presented at this year's outsider art fair in Paris. We caused quite a stir there, with a fantastic mix of what the Danish outsider scene can offer now. That is why we show a small section of this in the office.
The exhibition opens on 15 October at 11 to 15, where Henriette Ludvig will be present. Here you will have the opportunity to hear her talk about the thoughts behind and the methods she uses in the creation of her art.
]]>
Kristian Andersen (født i 1980 i Skanderborg, Danmark) er en autodidakt multimediekunstner, der arbejder med maleri, tegning, print, tekst, skulptur og alt, hvad der fanger hans interesse. Kristian har en stor kærlighed for at udforske forskellige medier, male- og trykprocesser, der altid gør at hans værker er spændende og eksperimenterende.
Kristians store lærreder er voldsomme, modige og selvhævdende. Det er tydeligt, at for Kristian er kunst uløseligt forbundet med at leve, "...kunst er dynamisk, at sætte ting i gang, der engang var passive. Noget i dig ændrer sig uigenkaldeligt, når du har set eller skabt et værk." Kristian mener, at kunst stimulerer den sunde generøse side hos mennesker på det individuelle såvel som det kollektive plan, og derfor er kunst vigtig.
Hans livslange interesse for arkæologi, magi, mytologi, historie og antropologi er tydelig i hans værker og især gennem hans nye serie BAGLAND (oversat Backwaters). Hele serien er malet med olie på lærred, med et strejf af blyanter og oliepastelkridt.
For Kristian kom inspirationen til serien BAGLAND for nogle år siden, på toppen af et bjerg i det østlige Serbien. Efter at have passeret tre gamle templer og et romersk stenbrud, stod han og så ud over Donau ved foden af de Karpatiske bjerge. Hans guide, en pensioneret kommunistisk ingeniør, talte om en tunnel, som den romerske kejser Trajan havde bygget. Tunnelen var senere blevet brugt i kommunistisk tid mellem Serbien og Rumænien. Desværre brød tunnelen sammen, da en af Europas største dæmninger blev bygget.
Det gik op for Kristian hvordan vores kultur er opstået af en række idéer, der kopulerer, støder sammen og kolliderer for derefter at skabe vores kaotiske nutid. Hvordan der ikke er nogen kontrol eller reel logik i det. Denne idé om sammenlægning af usammenhængende historier, der former vores verden og dens virkelighed, var meget smuk og inspirerende for Kristian. BAGLAND er en hyldest og illustration af netop sammenstødene, smerten og skønheden i vores fælles kød.
Kristian Andersen har atelier i ”Surrogaten” i Hedehusene og er et velkendt ansigt på Maskine Maskine Amager hvor han underviser i kunst, mens han arbejder for en psykiatrisk revolution.
Galleriet har før vist Kristian i både ind- og udland, og glæder sig endnu engang til at præsentere hans nyeste værker. Udstillingen +19 åbner med fernisering den 27. august fra 11.00 til 15.00 hvor kunstneren vil være til stede.
UDSTILLINGSPERIODE 27/8 - 8/10 2022
]]>
Sommerferielukket fra 30. juni til og med 10. august 2022.
]]>Det handler i al sin enkelthed om hverdagen i MARTIN CHRISTIAN JOHN HANSEN’S soloudstilling + 16 i COPENHAGEN OUTSIDER ART GALLERY.
Martin er en københavnsk autodidakt kunstner. Under sin opvækst i Nordsjælland afprøvede Martin forskellige slags aktiviteter og sport, men intet vakte så stor interesse hos ham, som at male. Opmuntret af en engageret kunstner med værksted på det gamle værft i Helsingør begyndte Martin at udforske sin stil og finde sit medie. I første omgang ved at male med akryl, pastel, blyant og til sidst olie. I perioder har Martin kæmpet for at finde sin stil og plads i kunsten, og hans utilfredshed udviklede sig over tid, til tvivl og rastløshed. En rastløshed, der på en eller anden måde stadig er til stede i de rolige og uforstyrrede stilleben han maler i dag. Umiddelbart ligner Hansens malerier et hverdagsagtigt øjeblik. Men den lidt skæve beskæring af hvert maleri får beskueren til at spekulere på, hvad han måske forsøger at sige? Hvad vil han fange? Er det noget, du ser, eller er det, hvad du ikke ser? Selve denne ufuldkommenhed bliver blot endnu smukkere i disse tider, hvor trenden af indhold på sociale medier har været æstetisk perfektion. Den nedtonede farvepalet egner sig ganske enkelt til det daglige og helt almindelige øjeblik. Hans malerier er af et øjeblik i tiden og alligevel tidløse. For nogle kan det vække en følelse af nostalgi over at stå i sin fars garage. For andre en mulighed for et nyt gør-det-selv-projekt, og for nogle et husarbejde der venter på at blive afsluttet. Uanset hvad det måtte være, kan vi alle relatere til disse stille og melankolske øjeblikke, der lurer i de glemte hjørner af vores hjem.
+ 16 MARTIN CHRISTIAN JOHN HANSEN – COPENHAGEN OUTSIDER ART GALLERY, GAMMEL KONGEVEJ 35A 1610 KØBENHAVN V.
FERNISERING LØRDAG 12/3 2022 KL. 11-15, hvor kunstneren selv vil være til stede.
UDSTILLINGSPERIODE 12/3 - 30/4 2022.
English:
Martin Christian John Hansen, is a Copenhagen based self taught artist. Growing up in North Zealand, Martin tried various activities and sports but nothing aroused as much interest as painting. Encouraged by a talented artist with a workshop in the old shipyard in Helsingør, Martin began to explore his style and medium, initially by painting with acrylics, pastel and pencil and eventually oil. For a while Martin struggled to find his voice and place in art, his dissatisfaction developed into doubt and restlessness. A restlessness that is in some way still present in the calm and undisturbed still lifes he paints today. At a glance, Martin's paintings look like a mundane moment. But, the 'imperfect' framing of each painting makes one wonder what he might be trying to say? What does he want to capture? Is it something that you see or is it what you don't see? This very imperfection grows even more beautiful in the day and age of aesthetically curated social media content. The dull colour palette lends itself to the humdrum, ordinary moment. His paintings are of a moment in time and yet timeless. To some it can evoke a feeling of nostalgia of standing in one's father's garage. For others, a possibility of a new DIY project. And yet to a few, a house chore waiting to be completed. Whatever may it be, we can all relate to these quiet, dreary moments lurking in the forgotten corners of our home.
Opening March 12, 2022. From 11am to 3 pm.
]]>
Saturday, June 5, 2021
-
Udstillingen +11 har fernisering lørdag d. 24. april fra kl. 12 – 16. Vi følger retningslinjerne for Covid-19, og indenfor skal der anvendes mundbind. Begge kunstnere vil være til stede når udstillingen åbner.
]]>Copenhagen Outsider Art Gallery is excited to welcome you to the exhibition +10. It is a group exhibition with a Japanese, an Australian and an Indian artist - which will lead the viewer into three very different universes.
From Japan comes the artist Shun Yonaha, 42 years old, who 8 years ago started drawing his demons on paper with a pen. Shun draws big artworks with a myriad of the visions and hallucinations that take place inside his head. The spirit of an elderly Man, who follows Shun every day, is often reproduced, and quoted in his artworks. There are also names of people he knows, or people he has been hospitalized together with in the past. Invisible creatures also appear in the works.
Australian Shane Drinkwater throws himself into an art where the same motif or idea is repeated over and over again. Since Drinkwater was a child, he has been very fascinated by working with everything that involves numbers, such as collecting and classifying them. He always uses the same pattern, so the viewer should not waste his time looking for motives or meaning - The viewer must bring that to the picture. One could almost use a comparison to the small cells of the excel sheet, which are filled by necessity with a color, a shape or a simple motif such as number systems, letters or characters reminiscent of extinct written language. In a Danish context, some of his works may in fact be reminiscent of rune stones or primitive petroglyphs.
Pradeep Kumar (b. 1973) was born in Haryana, India. Deaf and unable to speak, doctors were quick to diagnose him as mentally handicapped with a low IQ. They later realized they had made a mistake and Kumar was equipped with a hearing aid so he could hear some sounds. His father worked hard to teach him letter sounds, and he started in a school, but he struggled to stay concentrated. Kumar sat at the back of the class and started to cut small figures out of blackboard chalk. Later, he started working with matches and made exotic birds and Indian-inspired people before coloring them. Kumar has learned that through his art he can express the words he is unable to say.
The exhibition opens on March 12th from 15.00 to 18.00 at Gl. Kongevej 35A, 1610 Copenhagen V. COAG.
Vi byder velkommen til udstillingen +10. Denne gang en gruppeudstilling med en japaner, en australier og en inder – der vil føre beskueren ind i tre meget forskellige universer, der alle har detaljer som en fællesnævner.
Fra Japan kommer kunstneren Shun Yonaha på 42 år, der for kun 8 år siden begyndte at tegne sine dæmoner ned på papir med tusch. Shun tegner store værker med et mylder af de visioner og hallucinationer der foregår inde i hovedet på ham. Ånden af en ældre herre der følger Shun hver dag bliver ofte gengivet og citeret. Der kommer også navne på folk han kender, eller en han har været indlagt sammen med og dennes karakteristika. Der dukker også usynlige væsner op i værkerne, og imens fører Shun en dialog med dem og får på den måde bearbejdet sine egne følelser.
Australieren Shane Drinkwater kaster sig ud i en kunst, hvor det samme motiv eller ide bliver gentaget igen og igen. Siden Drinkwater var barn har han været meget fascineret af at arbejde med alt hvad der indebærer tal, såsom indsamling og klassefiseringer af dem. Han bruger altid det samme mønster, så beskueren skal ikke spilde sin tid på at lede efter motiver eller mening – Det må beskueren bringe med til billedet. Man kunne næsten bruge en sammenligning til excel-arkets små celler, som bliver udfyldt af nødvendighed med en farve, en form eller et simpelt motiv fx talsystemer, bogstaver eller tegn, der minder om uddøde skriftsprog. I en dansk kontekst kan nogle af hans værker faktisk minde om runesten eller primitive Helleristninger.
Pradeep Kumar (f. 1973) blev født i Haryana, Indien. Døv og ude af stand til at tale var lægerne hurtige til at diagnosticere ham som mentalt handicappet med en lav IQ. De indså senere at de havde taget fejl, og Kumar blev udstyret med et høreapparat, så han kunne høre nogle lyde. Hans far arbejdede hårdt for at lære ham bogstavlyde og på den måde kom han i skole hvor han dog kæmpede med at følge med. Kumar sad bagerst i klassen og når han ikke kunne koncentrere sig, skar han små figurer ud i tavlekridt. Senere begyndte han at arbejde med tændstikker som han lavede til eksotiske fugle og indisk inspirerede mennesker, inden han farvelagde dem. Kumar har lært, at han gennem sin kunst kan udtrykke de ord, han ikke er i stand til at udtale.
12:00 PM - 4:00 PM
Det handler om liv og død i MARTIN MØLGAARD JENSENS soloudstilling + 9 SUICIDE CANCELED
Kunstneren tematiserer selvmordet som en mulig udfrielse fra livet, men også aflysningen af det, når livet alligevel kalder og man byder døden trods. Martin vil selv være til stede til ferniseringen.