Collection: Michael Rasmussen
Michael Rasmussen (f 1960) har været kunstner på Kunstskolen Snurretoppen i Horsens siden skolens opstart i 2005. Gennem årene har han udviklet et særegent kunstnerisk univers, hvor fascinationen af arkitektur og konstruktioner danner udgangspunkt for både tegninger, grafik, malerier og skulpturelle objekter.
Michael er især kendt for sine originale, rumlige værker skabt af ståltråd, skrot, garn og ler. Med stor tålmodighed bygger og omvikler han materialerne til organiske skulpturer, der balancerer mellem det genkendelige og det fantasifulde. Hans værker rummer en særlig humor og opfindsomhed, som har gjort ham til en markant stemme inden for dansk outsiderkunst.
Hans kunst har opnået international anerkendelse gennem udstillinger i blandt andet Paris og Finland. I 2020 blev han kåret som Kettuki Artist of the Year i Finland, hvor juryen fremhævede hans ærlige, ukonventionelle og humoristiske kunstneriske udtryk. Michael er desuden aktuel i dokumentarserien "Fis i Paletten" på TV 2 Play og TV SYD, som giver et indblik i livet og kunsten på Snurretoppen.
Fis i paletten | Se serien her | TV 2 Play